Når toppolitikere rammes af travlhed, når de får for lidt søvn, eller hvis de igennem noget tid har været udsat for et stort pres, så de ender med en sygemelding. Og så sker der det, at de andre »boblepolitikere« rykker sammen og hylder dem for deres »modige og stærke« beslutning om at blive hjemme. De er alle som en enige om hvor hårdt, det er at være politiker, og hvor lidt det anerkendes af den brede befolkning. Det fremhæves igen og igen som en styrke, når toppolitikere fortæller om deres svagheder opnået på grund af travlhed eller langvarig stress.
Vi oplever alle vores egne svagheder fra tid til anden. Sådan er menneskelivet. Personligt synes jeg dog, at der bør være en grænse for, hvor meget en svaghed i offentligheden kan udlægges som værende en styrke, for helt grundlæggende er svaghed ikke udtryk for hverken ledelsesmæssig eller personlig styrke. Det er blot en del af menneskets natur.
