Politikeres selvynk er altid tåkrummende. Her er den særligt slem
Magtens grædekoner og en kampsport, der ikke må forlade sin arena, udgør denne uges Groft sagt. Med Aminata Amanda Corr.

Magtens grædekoner og en kampsport, der ikke må forlade sin arena, udgør denne uges Groft sagt. Med Aminata Amanda Corr.

Jeg skal da ellers lige love for, at fremtrædende danske politikere stod i kø med de små violiner, da B.T. kunne afsløre, at justitsminister Peter Hummelgaard (S) kategorisk parkerede ulovligt.
Venstres Jan E. Jørgensen, De Konservatives Mette Abildgaard, samtlige socialdemokratiske ministre og en skov af tilfældige byrådsmedlemmer fra nær og fjern. Alle blev de med et trylleslag forvandlet til grædekoner, der ikke kunne bære i deres blødende grædekonehjerter, at den ultramagtfulde mand skulle forholde sig til, at loven også gælder ham.