Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Per Clausen: Niels Jespersen tager fejl – jeg har ikke hyldet Lenin i Berlin

Niels Jespersen misforstår i Berlingske anledningen til demonstrationen for Rosa Luxemburg. Den handlede ikke om hammer og segl, men om at markere en person, som var en demokratisk socialist.

Rosa Luxemburg blev dræbt for 100 år siden. Det blev markeret med en demonstration, som bl.a. Per Clausen fra Enhedslisten deltog i. Foto: Oliver Weiken/Epa/Ritzau Scanpix  Fold sammen
Læs mere

Niels Jespersens indlæg 13. januar i Berlingske er præget af en række misforståelser. Jeg deltog ikke i en demonstration, som hyldede mindet om Lenin, Liebknecht og Luxemburg. Det fremgår klart af grundlaget for denne, at demonstrationen kun handler om at hylde Luxemburg og Liebknecht. Der var da heller ingen hammer og segl i den del af demonstrationen, som jeg gik i.

Per Clausen Fold sammen
Læs mere

Årsagen til at jeg år efter år deltager i denne demonstration er den simple, at Rosa Luxemburg repræsenterede et alternativ til både den socialdemokratiske opgivelse af socialismen og det kommunistiske opgør med de demokratiske rettigheder. Rosa Luxemburg var demokratisk socialist. Hun var en markant kritiker af socialdemokraternes støtte til Første Verdenskrig og Lenins angreb på de demokratiske rettigheder, ligesom hun fastholdt perspektivet om en socialisme baseret på et udvidet demokrati. Det bryder socialdemokrater sig naturligvis ikke om, men de bliver nødt til at acceptere, at disse synspunkter stadig findes.

Jeg ærgrer mig faktisk heller ikke over, at Rosa Luxemburg og hendes venner ikke tog magten i 1919. Det var aldrig en realistisk mulighed. Af samme grund blev Rosa Luxemburg ved med at understrege, at en socialistisk revolution krævede opbakning fra et flertal i befolkningen, og at denne situation ikke var til stede i 1918/19. I virkeligheden spillede KPD da også på dette tidspunkt en meget lille rolle, og myten om deres ledende rolle er efterfølgende blevet opfundet af socialdemokrater og kommunister, som med hver deres formål havde brug for denne myte.

»Rosa Luxemburg var demokratisk socialist. Hun var en markant kritiker af socialdemokraternes støtte til Første Verdenskrig og Lenins angreb på de demokratiske rettigheder.«


Det tragiske i denne periode var, at højrefløjen i Socialdemokratiet for at slå det oprør ned, som mere eller mindre spontant udfoldede sig i Tyskland i disse år, allierede sig med den yderste højrefløj og deres frikorps. Man allierede sig med dem, der senere sikrede nazisterne magten for at bekæmpe venstrefløjen. Det medvirkende til at skabe den dybe splittelse i den tyske arbejderklasse, som afgørende svækkede modstanden mod nazismen.

I denne proces blev mange kommunister og andre socialister myrdet. Blandt dem Rosa Luxemburg. Om hun ville have været i stand til at få opbakning til en 3. linje mellem socialdemokraterne  og kommunisterne i 20ernes Tyskland ved vi af gode grunde ikke, men det ville have været en klar fordel. At hendes synspunkter havde en vis opbakning understreges af, at den stalinistiske ledelse af KPD helt op i 30erne advarede mod hendes tanker.