Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Per Clausens bizarre hyldest af et »tragisk« tysk kupforsøg

Søndag marcherer Enhedslistens Per Clausen rundt i Berlins gader med en spraglet skare af diktaturnostalgikere i en af kommunisme-kultens makabre fejringer af død og nederlag.

»Hvad var der egentligt sket, hvis røde Rosa og hendes kammerater havde taget magten i 1919, hvilket Per Clausen altså ærgrer sig over ikke skete?« spørger Niels Jespersen. Per Clausen deltager søndag i en mindemarch for Rosa Luxemburg i Berlin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

»Rosa Luxemburg kan stadig inspirere,« skriver Per Clausen som indledning til en længere tekst om mordet på venstrefløjsikonet Rosa Luxemburg. Hun blev for 100 år siden sammen med sin kollega Karl Liebknecht myrdet af højrenationale militssoldater, hvilket venstrefløjen søndag ihukommer med en årlig mindemarch gennem Berlin, som Per Clausen har annonceret, at han deltager i.

Når Per Clausen bag bannere med hammer og segl går ned ad Frankfurter Allee – der er en del af det kompleks, som DDR-ledelsen planlagde som Stalinallee, en pragtgade til Stalins ære – deltager han i en genskabelse af det tyske kommunistpartis LLL-marcher (Lenin-Liebknecht-Luxemburg). Sammen med kommunister og venstresocialister, der opfatter sig selv som værende i opposition til stalinismen, drager han på pilgrimsfærd til DDR-monumentet over Luxemburg, der også omfatter DDR-koryfærer som Wilhelm Pieck og Walter Ulbricht.

Niels Jespersen Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Jespersen SH Ida Marie Odg.

Tilbage i 2017 skrev Per Clausen ellers i Information, at den russiske oktoberrevolution var »unødvendig«. Ikke forkert eller en forbrydelse eller noget, men efter at have taget behørigt tilløb, lykkedes det faktisk den gamle venstresocialist at tage nogenlunde troværdig afstand fra Lenins og Trotskijs revolution. Alligevel deltager han i dag i fejringen af et tilsvarende revolutionsforsøg i Tyskland, hvis nederlag han kalder »tragisk«.

At »spartakisterne«, som de tyske revolutionære blev kaldt, stadig dyrkes som politiske idoler på venstrefløjen, viser, at man på trods af afstandtagen til både Stalin og Lenin stadig bærer rundt på en anselig mængde revolutionsromantik. Ideen om en revolutionær avantgarde, der tager magten med vold og indfører socialisme, hyldes i dag i Berlin. For til trods for alle Rosa Luxemburgs ord om demokrati og tolerance, valgte hun stadig at gå med i kommunistpartiet, selv om hun på det tidspunkt havde gennemskuet de russiske bolsjevikkers diktatoriske tendenser. Hun valgte også at deltage i en voldelig opstand mod et skrøbeligt demokrati på trods af, at der skulle afholdes valg få uger efter. Et valg der gav de demokratiske partier et overvældende mandat.

Per Clausen mener, at der går en linje fra mordet på Rosa Luxemburg til nazisternes magtovertagelse 15 år senere. Men Weimar-republikkens fald var lige så meget en kommunistisk succes, som det var en nazistisk. Luxemburg var ikke lagt i graven, før hendes kammerater begyndte at undermimere det spæde demokrati.

Men hvad var der egentlig sket, hvis røde Rosa og hendes kammerater havde taget magten i 1919, hvilket Per Clausen altså ærgrer sig over ikke skete? Det er kontrafaktisk historie, men det bedste bud er, at et Sovjet-Tyskland var endt i sult, tortur og undertrykkelse. Akkurat som det er sket alle andre steder, hvor kommunister har taget magten, og akkurat som det blev tilfældet i DDR.