Læger er fra tidernes morgen blevet forgudet og forherliget af folket pga. deres enorme viden. Så i dyb respekt og beundring over, hvordan de kan lindre og helbrede os andre, er de blevet ophøjet til noget, som mange af dem desværre ikke kan håndtere, og som man kan frygte er gået i arv til de næste generationer af læger.
Som pårørende har jeg bevæget mig rundt i hospitalsmiljøet gennem flere år og deltaget i rigtig mange samtaler og undersøgelser. Der har været flinke læger med stor faglighed, seriøsitet og hjertet placeret det rette sted. Men der har også været de patriarkalske og matriarkalske dominerende læger, hvis arrogance og manglende tilstedeværelse har skygget for deres ekspertise og den gode oplevelse. Alt for mange har virket fjerne, overfladiske og har ikke evnet at sætte sig ind i den sårbarhed, som patienter og pårørende har, når de bliver ramt af sygdom.
