Det er en speciel følelse, der rammer en, når man runder de 40 år. Ja, man kan altid sige, »vi jo bliver ældre«, og »40 år er jo ingenting«, men virkeligheden er, at jeg nu har nået 50 procent af min levetid, hvis jeg er heldig. Men det her skal ikke handle om liv og død, men mere om, hvad jeg har set ændre sig fra min tid som flygtningebarn fra Iran til nu, hvor jeg er en snart 41-årig, ciskønnet far:
Multikulturalisme, ligegyldighed og nedbrydning af fællesskabet.
Del:
