Normalt forventes økonomer at have en mening om arbejdsløshed, BNP-vækst, renter og andre »økonomiske« forhold, men sandheden er, at den økonomiske videnskab spænder mere bredt. Vidste du f.eks. at en Princeton-økonom har opstillet en ligning for prisen på vin?
Normalt forbinder vi det, økonomer foretager med »pengemæssige« problemstillinger – hvad bestemmer arbejdsløsheden, skal renten op eller ned eller om aktierne er dyre eller billige? – men sandheden er, at økonomi som videnskab er meget mere. Økonomi som videnskab er en måde at forstå verden på.
Det betyder, at økonomer ofte slet ikke har et filter, der holder dem tilbage fra at mene noget om ting og forhold, som man normalt ikke skulle mene er noget, som økonomer ved noget om. Men økonomer holder sig ikke tilbage. Ja, man taler ligefrem om »økonomisk imperialisme« – altså at økonomer gør sig kloge (eller mindre kloge) på andre fagområder end dem, som vi normalt forbinder med den økonomiske videnskab. Mest oplagt er, at økonomer kloger sig på områder, der er beslægtet med økonomien – f.eks. statskundskab, politik og sociologi.
