Folk er blevet bange for at kigge hinanden i øjnene og bryde den sociale mur mellem mennesker. Vi kommer hinanden mindre ved. Det er gået op for mig som nybagt far, når jeg oplever min fem måneder gamle søn blive ignoreret af fremmede.
Nu skal jeg ikke lyde som en boomer fanget i en 25-årig farkrop. Men dengang jeg var dreng, var det hverken unaturligt eller unormalt, at både bagersvende og bankmænd sagde hej i bussen eller sendte mig et smil på deres vej. I dag virker det som om, at vi er blevet bange for at blive fanget i et fremmed blik. Jeg savner inderligt, at vi kommer hinanden mere ved. Også dem man ikke er venner med på Facebook.
Del:
