Ny bølge af unge andengenerationsindvandrere kræver patent på deres identitet og frihed

I de kulturelt prægede muslimske miljøer anses vi som værende rebelske og kontroversielle, når vi stopper med at bære tørklæde, gifter os ind i andre kulturer, skifter religion eller værst af alt; offentliggør vores homoseksualitet eller transkønnede identitet. Men et paradigmeskift kan være på vej.

»Eftersom den nuværende gruppe af andengenerationsindvandrere med mellemøstlig baggrund er de første af slagsen i Danmark, har vi ingen at spejle os i. Vi ved ikke bedre end at realisere vores egen virkelighed og følge vores indre instanser,« skriver Mariam El Chiekh Khalil. Mogens Flindt

Andengenerationsindvandrere gennemgår en såkaldt »identitetsrejse«. En rejse, der kræver, at vi finder rod i, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Det kan for mange af os betyde, at vi er nødsaget til at træffe kontroversielle beslutninger. Beslutninger som i mange tilfælde ikke falder i god jord hos vores forældres generation.

Vi gennemgår ofte en hvirvelvind af ståsteder i livet, før vi finder roden til, hvem vi er og vil være som mennesker i det danske samfund. Vi har siden barnsben fået implementeret vores forældres mellemøstlige traditioner og normer i vores ellers danske liv. Værdier, som vi ofte holder af og værdsætter, men som vi på samme tid ikke altid kan identificere os selv med.