Efter attentatet i Krudttønden 14. februar 2015 var Danmark rystet. Skulle en fredelig debataften med overskriften »Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed« virkelig udløse terror i Danmark? Og hvad skulle Danmark gøre fremadrettet, efter at uskylden blev taget så grusomt ved en radikaliseret ung mand Omar og hans 600-700 sympatisører, som efterfølgende deltog i Omars begravelse?
Den politiske elite, godhedsindustrien og woke-fodfolket på den humanistiske venstrefløj bilder den europæiske befolkning ind, at Europa skal tage ansvar for det stadigt stigende antal flygtninge og migranter fra de dysfunktionelle Menap-lande. En enkelt flygtning er intet problem og kan være en velkommen gæst, som vi kan beskytte mod overgreb, men når flygtninge og migranter bliver hele befolkningssegmenter på 10.000 eller 100.000 mennesker, er det ikke længere gæster, som tilpasser sig, men befolkningsgrupper, som udnytter privilegier og rettigheder i et vestligt sekulariseret retssamfund til at opretholde deres hjemlands kulturelle og religiøs opdragelse og en selvforståelse, som ofte er i stærk modstrid med vestens kultur og frihedsværdier.
