Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Når en drabsmand får en advokat af staten, mens anklageren »kun« er betjent, er det til fordel for forbryderen

Naalakkersuisoq (Selvstyrets minister) for justitsområdet, Martha Abelsen, Institut for Menneskerettigheder (IMR) og en forsker ved Grønlands Universitet har en opfattelse af, at flere juridiske anklagere i kredsretterne vil tippe retssikkerheden. Tallene tyder dog i højere grad på, at retssikkerheden muligvis er skævvredet til fordel for den tiltalte, og til ulempe for ofrene.

»Der er talrige eksempler på, at de tiltalte har juridisk uddannede forsvarere, mens anklagemyndigheden stiller med en politibetjent. Politibetjentene gør et rigtig godt stykke anklagerarbejde, men som politimand uddannes man nu engang til at efterforske, mens man som juridisk anklager uddannes til at føre sagerne i retten,« skriver Emil Maegaard-Hoffmann. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

I Grønland er udgangspunktet i kredsretten (byretten), at hverken dommeren, forsvareren eller anklageren er juridisk uddannet. Eller det er i hvert fald det, mange tror.

Naalakkersuisoq for justitsområdet (Selvstyrets minister), en forsker fra Grønlands Universitet og IMR har i interview med KNR.dk oplyst, at flere juridiske anklagere i kredsretterne vil tippe retssikkerheden. Med andre ord, at det vil være »urimelige hold«, hvis anklagemyndigheden er repræsenteret med en jurist, såfremt ikke også tiltaltes forsvarer er juridisk uddannet.

Jeg savner, at Naalakkersuisoq, forskeren og IMR forholder sig til en omvendt skævvridning, da mange sager i Grønland efter min vurdering gennemføres, hvor tiltalte har en juridisk forsvarer, mens anklageren er politiuddannet.

Der er nemlig talrige eksempler på, at de tiltalte har juridisk uddannede forsvarere, mens anklagemyndigheden stiller med en politibetjent. Politibetjentene gør et rigtig godt stykke anklagerarbejde, men som politimand uddannes man nu engang til at efterforske, mens man som juridisk anklager uddannes til at føre sagerne i retten.

At få tal på, hvor ofte problemstillingen gør sig gældende, har vist sig nærmest umuligt, da Retten i Grønland ikke fører en brugbar statistik, ligesom retten har nægtet at udlevere de enkelte forsvareres oplysninger, selvom det må siges at være af stor betydning for samfundsdebatten. Det er dog lykkes at få tal, bl.a. fra Grønlands største retskreds, Sermersooq. Her tegner sig et klart billede af, at politibetjentene i en stor del af sagerne faktisk står over for en juridisk forsvarer i kredsretten. Der blev nemlig beskikket en juridisk forsvarer for en tiltalt mindst 515 gange i kredsretterne i 2019, hvor den sparsomme tilgængelige statistik viser, at der i 2019 blev behandlet i alt 1.017 kriminalsager.

Man kan spørge sig selv, om det er hensigtsmæssigt, at politibetjente, som en slags bibeskæftigelse, møder i grove og komplekse kriminalsager, f.eks. drabs- og voldtægtssager?

I Sermersooq har man derudover retningslinjer for, at der bør være juridiske forsvarere, når der er tale om grov og kompliceret kriminalitet. Det mener jeg også bør gælde for anklagemyndigheden, hvor det lokale politi så fortsat kan fungere som anklager i de mindre og ukomplicerede sager.

Ideelt set burde forsvarer, dommer og anklager alle være jurister. Da dette har lange udsigter mener jeg, at anklageren bør være juridisk uddannet i sager om grov og kompliceret kriminalitet, f.eks. i voldtægts- og drabssager, samt i sager om overgreb mod børn.

Da justitsområdet ikke er hjemtaget hører det under Justitsministeriet, men der er praksis for, at der skal nikkes til ændringer af grundlæggende spørgsmål for Grønland fra de lokale myndigheder (Selvstyret).

Spørgsmålet er nu, om ovenstående kan føre til, at Naalakkersuisoq og Justitsministeriet sammen bør overveje, om den virkelige udfordring er en skævvridning af retssikkerheden til fordel for forbryderen, og til ulempe for ofret.

Emil Maegaard-Hoffmann er anklagerfuldmægtig og tillidsrepræsentant for anklagerne i Grønland