Hvem er vores bedste allierede i kampen mod muslimsk ekstremisme, hvis ikke det er muslimerne selv?

Berlingske har i flere artikler redegjort for, at der er konflikt i bestyrelsen for den store moske i Rovsingsgade og samtidig økonomiske problemer på trods af støtte fra Qatar. Det interessante er, hvorvidt disse forhold udgør en fare for religiøs radikalisering. Den fare er de også klar over i bestyrelsen. Et relevant spørgsmål burde derfor være, hvordan samfundet følger med i det, der sker i moskeen? Den store moske er ikke et anerkendt trossamfund.