Bank har lukket ned for samarbejdet – og Qatar-støtte fortsætter: Omstridt moské fortsat i store problemer

Trods forsikringer om, at økonomien i Københavns Store Fond, der står bag stormoské, er i bedring, viser ny aktindsigt, at fondens bank har opsagt samarbejdet sidste år. Det fremgår også, at stor Qatar-donor, der har givet 150 millioner til køb af moskéen på Rovsingsgade, stadig er tilknyttet fonden, som ellers har sagt, at den er selvfinansierende. Vi kunne have forklaret os bedre, siger fondens talskvinde.

Det var med pomp og pragt, at stormoskeen på Rovsingsgade i København åbnede i 2014. Dengang forlød det, at Qatar havde doneret 150 millioner kroner. Nu viser det sig, at beløbet har rundet 227 millioner kroner. Alligevel har fonden økonomiske problemer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Den kontroversielle Qatar-finansierede moské på Rovsingsgade er trods forsikringer om det modsatte fortsat i store økonomiske problemer.

Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået i Erhvervsstyrelsen, der har sat Københavns Store Fond, der står bag moskéen, under tilsyn.

Af det seneste tilgængelige regnskab for 2018 fremgår det således, at fonden i 2017 og 2018 havde store underskud. I 2017 havde fonden et minus på 4,6 millioner kroner og i 2018 et minus på 3,8 millioner kroner.

Samtidig konstateres det i regnskabet, at fondens pengeinstitut har lukket ned for »samtidige engagementer, og fonden kan ikke disponere over sit indestående via et pengeinstitut på nuværende tidspunkt.«

Det skete i april 2019, at banken lukkede ned for samarbejdet.

Det fremgår også af en mail til Civilstyrelsen 11. september, som er afsendt fra dele af bestyrelsen, at direktør i Københavns Store Fond Ziad Choheiber er »skyld i, at samarbejdet med Danske Bank ophørte. Dansk Bank har udtalt, at han ikke har været i kontakt med dem siden december 2018, og at han heller ikke har reageret på bankens forespørgsler vedrørende fremsendelse af referater, årsregnskaber m.m. til banken«.

Stadig afhængig af stor Qatar-donor

I regnskabet fremgår det også, at Københavns Store Fond er »afhængig af sine klientkonto for at kunne indfri sine gældsforpligtelser i takt med, at de forfalder«.

På pressemødet, som Københavns Store Fond havde indkaldt til i går, forsikrede fondens repræsentanter ellers om, at man havde en sund økonomi, og at man nu skulle være selvfinansierende, og det fremgår da også af aktindsigten, at fonden i 2019 har fået nye indtægtskilder.

Men det fremgår også af aktindsigten, at fonden og moskéen stadig er afhængig af Private Engineering Offices (PEO) finansielle hjælp.

Det fremgår af flere mail, at PEO, som er knyttet til Qatars stat, stadig hjælper med drift af moskéen, og af en kontooversigt fremgår det, at PEO, der har tre bestyrelsesposter i fonden, gav 274.100 kroner til fonden.

Af pressemødet fremgik det ellers fra talsmand Somia Hamdi, at PEO havde støttet sin støtte med udgangen af 2017. Hun erkender nu, at fonden kunne have forklaret sig »bedre«:

»Spørgsmålet om støtte fra PEO kunne måske have været forklaret bedre under pressekonferencen. Både jeg og vores administrator har under pressekonferencen givet et klart udtryk for, at vi først fra 2020 er 100% selvfinansierende. Vi har derfor helt frem til primo 2019 modtaget støtte fra PEO,« skrver hun i en e-mail til Berlingske.

Hvad er pengene gået til, og hvordan passer det med, at I skulle være selvfinansierende?

»Jeg kan ikke udtale mig om hvad fondens midler er gået til, men må henvise til fondens regnskaber,« skriver hun.

LÆS MERE