I sidste uge afrapporterede vores nye statsminister for første gang fra Det Europæiske Råd. Et umiddelbart rodet forløb havde fundet sin afslutning, hvor EU-landenes ledere nu kunne bekendtgøre deres kandidater til Unionens topposter. Rodet fordi valget af EU- kommissionsformand ikke just gik, som man ønskede sig i Bruxelles. Her har Parlamentet i et årti kæmpet for den særlige spidskandidatproces, der i øvrigt altid omtales på tysk og som skal give EU mere demokratisk legitimitet. Som Jean-Claude Juncker, forstås. Men i mange hovedstæder ser man ikke sådan på det. Ej heller i København, hvorfor Mette Frederiksen erklærede sig tilfreds med, at det nu igen var Rådet, der bestemte. Så langt så godt.
I weekenden kunne man da læse nyt her i avisen fra en anden kvinde, der ligeledes nys har indfundet sig på den politiske stjernehimmel. Og Pernille Weiss ser anderledes positivt på »Spitzenkandidat-processen«. Det er en forbedring, »der er nødvendig for at bringe EU derhen, hvor befolkningen i højere grad tager EU i forståelsen 'Nationernes Europa' til sig,« skriver hun.
