Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mordet på Berta Cáceres gør én ting klart: Menneskerettigheder skal højt på klimadagsordenen

Vi skal accelerere den globale omstilling til grøn energi. Men etableringen af vedvarende energiprojekter koster årligt adskillige menneskeliv. Danmark har både erfaringerne og ekspertisen til at bremse de alt for høje menneskelige omkostninger.

»Årligt mister mindst 200 mennesker livet, alene fordi de kræver deres ret til at blive hørt eller protesterer, når virksomheder og myndigheder planlægger at anlægge eksempelvis energiprojekter, der påvirker deres levevilkår og fremtid,« skriver Birgitte Feiring. Fold sammen
Læs mere
Foto: PUNIT PARANJPE

I denne uge samler FNs generalsekretær Antonio Guterres regeringer, civilsamfund, virksomheder og multilaterale udviklingsbanker til klimatopmøde i New York. Målet er at booste den globale kamp for at nå Parisaftalens målsætninger, som er et nødvendigt minimum, hvis vi skal bremse den globale opvarmning. Men det er afgørende, at det ikke sker på bekostning af menneskeliv og respekten for menneskerettighederne.

Mordet på den honduranske menneskerettighedsforkæmper Berta Cáceres i 2015, satte et brutalt punktum for hendes indædte kamp mod opførelsen af endnu et storstilet vandkraftprojekt og en livslang kamp for oprindelige folks rettigheder. Året efter afslørede en international ekspertgruppe en tæt forbindelse mellem drabet på Berta Cáceres, embedsfolk i den honduranske stat og energivirksomheden DESA, som stod bag opførelsen af vandkraftprojektet.

De menneskelige omkostninger skal bremses

Mordet på Berta Cáceres er blevet et uhyggeligt og verdenskendt symbol på skyggesiden af den accelererende og verdensomspændende omstilling til grøn energi. Opførelsen af vindmølleparker, solcelleanlæg og vandkraftprojekter bidrager til den grønne omstilling, som Parisaftalen har forpligtet FNs medlemslande til. Byggeriet af storstilede vedvarende energiprojekter til afløsning af fossile brændstofkilder accelerer realiseringen af verdensmål 7: »at sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris«.

De klimavenlige megaprojekter bliver imidlertid ofte planlagt, uden at myndigheder, investorer og virksomheder tager tilstrækkeligt hensyn til menneskerettighederne. Konsekvenserne er ofte tvangsforflyttelser af oprindelige folk, krænkelser af arbejdstagerrettigheder og i værste fald forfølgelser eller ligefrem mord på dem, der protesterer mod projekterne. Årligt mister mindst 200 mennesker livet, alene fordi de kræver deres ret til at blive hørt, eller fordi de protesterer, når virksomheder og myndigheder planlægger at anlægge eksempelvis energiprojekter, der påvirker deres levevilkår og fremtid.

Birgitte Feiring Fold sammen
Læs mere

Den udvikling er vi nødt til at bremse. Det kræver blandt andet, at regeringer i det stigende antal udviklingslande i Latinamerika, Afrika og Sydøstasien, som er i fuld gang med at bygge vindmølleparker og vandkraftværker, klædes på til at overholde de internationale konventioner, som juridisk forpligter dem til at beskytte blandt andre oprindelige befolkningsgrupper og arbejdstageres rettigheder.

Og så kræver det, at energivirksomheder, regeringer samt udviklingsfonde og investorer gør langt mere for at leve op til FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, som definerer staternes ansvar for at beskytte og virksomhedernes ansvar for at respektere menneskerettighederne. Retningslinjerne er ligesom andre internationale menneskerettighedsinstrumenter med til at fremme dialoger og samarbejde mellem civilsamfund, virksomheder og regeringer, som er afgørende for at realisere FNs verdensmål, der »søger at realisere menneskerettighederne for alle«.

Danmark bør stille sig i spidsen

Her kan Danmark som en af verdens førende grønne nationer og storeksportører af vedvarende energiprojekter spille en afgørende rolle. Sammen med Etiopien og organisationen Sustainable Energy for All (SEforALL) er Danmark udpeget til at lede den del af klimatopmødet, der handler om at sætte skub i omstillingen af energisektoren til bæredygtig energi på globalt plan. Det er en vigtig anerkendelse af Danmarks globale indsats på området.

Positionen på klimatopmødet bør vi bruge til at placere menneskerettighederne langt højere på klimadagsordenen og til at koble Danmarks internationalt anerkendte ekspertise og mangeårige erfaringer på begge områder.

Med andre ord bør vi fremadrettet koble vores udenrigspolitiske erfaringer og ekspertise med at fremme menneskerettighederne tættere til Danmarks klimapolitiske ambitioner og planer.

At sætte menneskerettighederne højere på den globale klimadagsorden er ikke en opgave, den danske stat kan løfte alene. Danske energivirksomheder og investorer bør også intensivere deres indsats.