Jeg er identitetstyv. Det har jeg været lige siden min gamle mor fik at vide, at nu var det slut med at belaste hendes bank med personligt fremmøde. Fremover forventedes hun selv at udføre bankens arbejde fra sin egen pc.

Men min mor ejer ikke en pc. Derfor fik jeg koderne til hendes NemID, så jeg kan betale hendes regninger. Jeg kan også, selv om jeg bor i den anden ende af landet, bestille købmandsvarer til hende online og betale for dem, så hun har noget at leve af.