Jeg drømte om at gøre ved Herlufsholm, hvad Djengis Khan gjorde ved kinesiske byer, forvandle alt til støv og aske

Min skoletid på Herlufsholm var en slags slags tofrontskrig mod elever, præfekter og lærere, som jeg i stigende grad opfattede som en koordineret nedbrydningskampagne med det formål at udslette mig.

»Resten af min kostskoletid tilbragte jeg i total isolation, hvor den eneste menneskelige kontakt var øgeråbene fra mine kammerater og så diverse afstraffelser og ydmygelser fra lærere og præfekter,« skriver Bjørn Poulsen. Mads Claus Rasmussen

Som et svar på TV 2s dokumentar om vold og mishandling på Herlufsholm Kostskole har flere elever udtalt, at de havde det fint på skolen. Selv gik jeg også på Herlufsholm midt i 1970erne i sjette og syvende klasse.

Min oplevelse var meget anderledes end deres. De forskellige oplevelser afspejler måske, hvor man befandt sig i hierarkiet. Selv tilhørte jeg bunden.