12. marts 2020 holdt statsminister Mette Frederiksen et pressemøde, som vil gå over i historien: Danmark blev lukket ned. Siden da har vi været underlagt nedlukninger, restriktioner, hjemmeskole, aflysninger og været vant til at holde dagligt øje med symptomer, smittetal og om vi er i fare for os selv eller andre.

Selvom det er glædeligt og tiltrængt, at landet nu er åbnet igen og krisesnakken fortoner sig, må vi ikke begå den fejl at spurte ud i den nyvundne frihed uden at gøre status over de spor, en krise sætter. Og en af de store samfundsopgaver, vi står over for, er at tage os af de børn og unge, som er blevet ramt af krisen.