I et indlæg i Berlingske 5. februar harcelerer Holger Skjerning (HS) over, at jeg ikke vil bygge atomkraftværker i Danmark, og konkluderer, at jeg »ikke forstår« atomkraft.

Virkeligheden er, at vedvarende energi er billigere, grønnere og sikrere end kernekraft. Som det er symptomatisk for mange atomkraft-fortalere affejer HS min kritik af kernekraft som et ekko af marxistisk propaganda fra 1970erne. At HS samtidig plæderer for, at Danmark følger i fodsporene på de lande, som gennem historien har brugt atomkraft, er dybt ironisk.