Min egen frigørelse fra ghettoens sociale kontrol er et bevis på, at man ikke bekæmper mørkemænd med mere mørke

Vi kan ikke forsvare vores demokrati ved at bryde dets fundamentale principper. Det er min personlige kamp for at blive fri af underkastelse for religiøse mørkemænd et bevis på.

»Jeg blev langsomt klar over, at den dag, imamen havde erklæret os som ægtefolk, stoppede jeg med at eksistere som selvstændigt individ,« skriver folketingskandidat Halime Oguz om det ægteskab, hun havde håbet skulle give hende frihed. I stedet blev uddannelse hendes vej ud af ghettoen. Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

En større og større del af befolkningen er begyndt at tvivle på, om demokratiske værdier og grundlovens frihedsrettigheder kan løse problemerne med den manglende integration, parallelsamfund og den religiøse fundamentalisme. Derfor søger et skræmmende stort antal danskere mod det yderste højre og partier som Nye Borgerlige og Stram Kurs, som baserer deres politik på etnicitet og religion. Det er skræmmende at se mine landsmænd slutte op om mennesker, der ønsker mig deporteret, alene fordi jeg er muslim.

De mere og mere skingre partiprogrammer, der gør op med hårdtvundne demokratiske grundprincipper og menneskerettigheder, påstås paradoksalt nok at være udarbejdet i et forsvar for samme. På denne måde bliver den yderste højrefløj en spejling af de kræfter, den påstår at ville bekæmpe.