Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker du at sende et debatindlæg til Berlingske.

Menneskerettighederne er nødvendige for Danmark

Det vil være fatalt for Europa, hvis Danmark gambler med systemet ved at sætte sit medlemskab over styr.

»Konventionen mister simpelthen sin betydning, hvis landene frit kan melde sig ind og ud, hver gang magthaverne er utilfredes med et eller andet,« skriver Jonas Christoffersen fra Institut for Mennskerettigheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Internationalt samarbejde er svært. Man kan ikke få det fuldstændig, som man vil have det. Sådan er deto gså i et demokrati, nogle gange bliver der truffet beslutninger, man ikke er enig i.

Men skal vi virkelig forlade det internationale samarbejde, bare fordi det ikke er perfekt? Det mener juraprofessor Mads Bryde Andersen. Ifølge professoren træffer Menneskerettighedsdomstolen afgørelser, som er overflødige eller på anden måde i strid med hans opfattelse af menneskerettighederne. Derfor skal Danmark træde helt ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er et meget vidtgående forslag. Det er klart, at systemet ikke er perfekt. Men løsningen med at melde sig ud vil have store konsekvenser for beskyttelsen af vores grundlæggende rettigheder. Ikke kun i Danmark, men i hele Europa.

Mads Bryde Andersen starter med at konstatere, at Danmark juridisk godt kan melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er rigtigt. Det kan vi godt. Vi har selv meldt os ind, og vi kan også melde os ud igen. Men er det egentlig en god ide?

Siden Menneskerettighedskonventionen blev vedtaget i 1950, har ét land meldt sig ud, nemlig Grækenland. Det var det græske juntastyre, der efter militærkuppet i 1967 meldte sig ud af Europarådet. Ingen har forsøgt sig siden, og Grækenland genindtrådte, så snart demokratiet blev genindført.

Foto: Jonas Christoffersen.

Mads Bryde Andersen erkender, at den danske regering vil være det første land i mere end 50 år, som melder sig ud af konventionen. Men hvis man vil, kan man da bare genindtræde med nogle forbehold, foreslår han.

Det lyder jo besnærende. Hvis Danmark er utilfreds med noget, kan vi melde os ud af hele systemet og ind igen med et forbehold for det, vi ikke kan lide.

I strid med regler

Den danske regering har fastslået, at det vil være i strid med de internationale regler. Men det er også en rigtig dårlig ide, der kan ødelægge systemet.

Hvad hvis Rusland melder sig ud og ind igen med forbehold for artikel 10 om ytringsfrihed? Hvad hvis Polen melder sig ud og ind igen med forbehold for artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang? Hvad hvis Tyrkiet melder sig ud og ind igen med forbehold for artikel 3 om forbud mod tortur? Så er der ikke meget menneskerettighedsbeskyttelse tilbage i Europa.

Konventionen mister simpelthen sin betydning, hvis landene frit kan melde sig ind og ud, hver gang magthaverne er utilfredse med et eller andet.

»Konventionen mister simpelthen sin betydning, hvis landene frit kan melde sig ind og ud.«


Det vil være fatalt for Europa, hvis Danmark gambler med systemet ved at sætte sit medlemskab over styr. Polakkerne har brug for menneskerettighederne, når regeringen skiller sig af med en tredjedel af sine højesteretsdommere. Ungarerne har brug for dem, når regeringen lukker munden på landets journalister. Og danskerne har brug for Menneskerettighedskonventionen og domstolen til at beskytte vores rettigheder, selv om vi ikke altid tænker over det.

Menneskerettighederne var afgørende, da tre søstre fra Slagelse fik erstatning, fordi kommunen ikke greb ind, da den blev advaret om deres plejefamilies omsorgssvigt og overgreb.

Siden har en række børn fået oprejsning for myndighedernes svigt. I 1990erne vandt journalist Jens Olaf Jersild en sag om ytringsfrihed, efter at danske domstole havde dømt ham for racisme, fordi han havde produceret et indslag med nogle racistiske grønjakker.

For fire uger siden fastslog Højesteret, at børn, der er tvangsbortadopteret, har ret til samvær med deres biologiske forældre.

Menneskeretten sikrer os en masse rettigheder, vi ellers ikke ville have i Danmark. Grundloven beskytter for eksempel ikke mod tortur, dødsstraf eller menneskehandel. Grundloven sikrer heller ikke en fair rettergang. Alle disse rettigheder kommer fra en europæisk konvention, der har givet europæerne rettigheder i snart 70 år. De rettigheder mister danskerne, hvis vi forlader konventionen.

Det må ikke ske.

Danmark skal ikke være et foregangsland imod menneskerettigheder, men et foregangsland for menneskerettigheder. Derfor skal Danmark selvfølgelig arbejde for at forbedre systemet. Det internationale samarbejde er ikke perfekt, men vi får ikke et bedre system ved at bryde det ned.