Blokpolitikken har desværre haft en afgørende rolle i dansk politik, siden udtrykkene »rød og blå blok« blev mainstream i 1994. Her udtalte daværende Venstre-formand, Uffe Ellemann-Jensen: »Vi lægger op til, at vælgerne denne gang har et egentligt valg mellem en blå og en rød blok.«

Der er behov for, at vi får et opgør med denne måde at se politik på og kommer videre til at fokusere på løsninger, og på at alle føler sig inddraget, uanset om de har stemt på den regerende blok eller ej.