En lang række grimme amerikanere, de fleste af dem i statens tjeneste, har troet, at de med simple formler baseret på idealiserede udgaver af amerikanske institutioner kunne forvandle hårdt prøvede lande til forbrugsutopier efter vestligt forbillede. I dag er den grimmeste af alle amerikanere ikke statsansat, men en privat borger, Mark Zuckerberg.
»Den grimme amerikaner« er titlen på en roman af Eugene Burdick og William Lederer, som udkom i 1958. Siden er udtrykket blevet brugt om brovtende amerikanere sendt ud i statens tjeneste, der forsøger at forbedre de lokale indbyggeres liv uden at besvære sig med at lære deres sprog, kultur eller ønsker.
En lang række grimme amerikanere, de fleste af dem i statens tjeneste eller politikere fra begge partier, har troet, at de med simple formler baseret på idealiserede udgaver af amerikanske institutioner – demokrati, frie markeder og menneskerettigheder – kunne forvandle hårdt prøvede lande som Afghanistan og Irak til forbrugsutopier efter vestligt forbillede. Uundgåeligt har den slags amerikanere gjort mere skade end gavn.
