Jeg synes, at det er utrolig godt for den demokratiske samtale, at der findes stemmer som både min og Henrik Marstals – modsat Marstal, der åbenbart mener, at det ville være bedst, hvis kun hans og tilsvarende stemmer fandtes.
I sin kommentar til Tom Jensens leder om fyringen af New York Times’ debatredaktør og den trussel mod ytringsfriheden, som vi oplever i dag fra flere sider, går Henrik Marstal i rette med Berlingskes chefredaktør for at have bragt udtalelser og indlæg af mig, hvor jeg kritiserer Metoo-bevægelsen. Han anfægter bl.a., at Berlingske uden opfølgende journalistisk afprøvning bringer udtalelser af mig, hvor jeg kalder Metoo for en terrorbevægelse, og hvor jeg angiveligt skulle have sagt, at helt almindelige, fredsommelige Metoo-sympatisører burde retsforfølges efter terrorparagraffen.
Henrik Marstal er her ganske enkelt ude på gyngende grund, hvad facts angår. For det første bragte Berlingske kort efter interviewet, hvor jeg kaldte Metoo for en terrorbevægelse, en kommentar af mig, hvor jeg uddybende argumenterede for denne betegnelse. Her skrev jeg bl.a.:
