I forbindelse med demonstrationerne for bedre normeringer i daginstitutionerne læste jeg forleden om en forælder, der måtte trøste et ulykkeligt børnehavebarn, som blev udsat for vold fra et andet barn, fordi pædagogerne havde travlt et andet sted. Jeg har læst og hørt mange af disse historier om travle pædagoger og børn, der ikke trives i daginstitutionerne i den seneste tid.
Som lærer ser jeg, at travlhed og mangel på tilstedeværelse fra pædagogisk personale fortsætter op i folkeskolen og i fritidsinstitutionerne. En af konsekvenserne er, at jeg hver uge oplever elever, der bliver udsat for fysiske overgreb, og at eleverne må lede efter en voksen, for at blive trøstet og hjulpet.
Del:
