Mie flyttede til Lolland for at passe sine børn hjemme: Kun mor og far har ansvar for barnets trivsel
Mie Leonhardt Husum Rinken mener, at forældreansvaret er glemt i debatten om forholdene i daginstitutionerne. Selv passer hun sine børn hjemme.

Mie Leonhardt Husum Rinken mener, at forældreansvaret er glemt i debatten om forholdene i daginstitutionerne. Selv passer hun sine børn hjemme.

Lørdag var der landet over demonstrationer om minimumsnormeringerne i daginstutitioner. Forældre tog børnene i hånden og gik på gaden med krav om flere hænder. Debatten har hersket i flere uger med #hvorerderenvoksen-kampagnen efter DR2-dokumentaren »Hvem passer vores børn?«

Det er ingen nyhed, at der mangler hænder. Normeringerne har ikke ændret sig sådan helt vildt og voldsomt de sidste fem år. Og den første demonstration var helt tilbage i 1975! Ret vildt, ikke?