August og september er højtid for historier om manglen på studieboliger i de store universitetsbyer. Og boliglotteriet er da også en spændende tid for de studerende. Kommer man ind på kollegiet med de store traditioner eller kollegiet med de gode fester? Får man en billig, huslejereguleret lejlighed centralt i byen med adgang til det pulserede byliv, eller må man nøjes med et værelse i en af de kedelige forstæder?
Jeg har til fulde forståelse for, at studerende – ligesom så mange andre – gerne vil bo centralt i storbyerne. Med relativt meget tid til fornøjelser og verdens højeste SU i baghånden vil en bolig tæt på caféer, parker og andre unge være prikken over i’et i det fede studieliv. Jeg forstår også godt, at Danske Studerendes Fællesråds forkvinde, der skal kæmpe for de studerende, taler problemet op ved at fortælle, at nogle studerende er i så desperat en situation, at de tilbyder sex for at få et sted at bo.
