Borgerforslaget om »indførelse af en 18-års minimumsalder for omskæring af raske børn« er nu nået til førstebehandling i Folketinget, og derfor er Anne Sofie Allarps heftige angreb på det fremsatte forslag i Berlingske 20/11 og dets stillere helt forventeligt. Da indlægget indeholder flere forvrængninger, er det nødvendigt med en grundig korrektion.
Ifølge Allarp lægger borgerforslaget op til, at forældre, der får omskåret deres raske drenge, skal idømmes seks års fængsel. Det vil, tror hun, også medføre, at kvindelig kønslemlæstelse (FGM) »bliver afkriminaliseret for store teenagepiger«. Justitsministeriet har dog været på banen og afvist denne påstand. I deres svar til Sundheds- og Ældreudvalget om netop dette, redegør ministeriet for, at der i forslaget nævnes tre forskellige måder at gennemføre lovgivning. Heraf er kun det ene en ændring af straffelovens § 245a, dvs. loven mod pigeomskæring, til en lov mod omskæring af børn uanset køn. Strafferammen for omskæring af piger er seks år som ved alle andre legemsangreb, men ser man på de domme, der er faldet, når loven har været anvendt, er den maksimale straf aldrig anvendt, og den ville tilsvarende kræve alvorlige overtrædelser ved drengeomskæring, hvis man vælger denne model frem for de to andre.
