Jeg hørte for nylig, at Google ville fjerne DR-appen, fordi der i nogle af Ramasjang-programmerne bruges lakridspiber. Ud fra mit perspektiv som amerikansk mor kunne jeg godt forstå deres betænkeligheder, da Google kommer fra en kultur, hvor det nærmest er hverdagskost at sagsøge andre. Men da jeg tænkte videre over, at kun dansktalende børn ville blive berørt, virkede det bare ikke fair. Det er trods alt noget meget dansk at »ryge« lakridspibe, så hvorfor ikke gøre det i et dansk børneprogram?
Det betyder ikke, at jeg finder det acceptabelt at se karakterer i børneprogrammer ryge. Faktisk er jeg imod det, men jeg ved også, at lakridspiber var et kært minde fra min mands danske barndom. Hvor slemt kan det være? (Temmelig slemt, faktisk. Har du nogensinde spist stadset? Afskyeligt!) Men hvor uskyldigt det end er, er det ikke noget, man kunne forvente at se i et amerikansk børneprogram.