Lægefaglig tænketank er kritisk over for covid-vaccination af børn: Det gavner hverken de raske børn eller samfundet

Regeringen har manet til samfundssind og har derigennem påvirket vores samfund og vores sundhedsmyndigheder i en sådan grad, at vi er holdt op med at gøre, hvad der er bedst for børnene.

»Da vi ved, at børn ikke bliver alvorligt syge af infektion med coronavirus eller bidrager til spredning af smitte i samfundet, mener vi i tænketanken, at det er manglende rettidig omhu at vaccinere børn mod covid-19,« skriver Mia Gall Grandahl fra Den Lægefaglige Tænketank ATLAS. Kristian Djurhuus

Aktuelt er vi vidne til et historisk massivt politisk pres på sundhedsmyndigheder og sundhedspersoner, hvilket afspejler sig i den faglige diskussion om, hvorvidt vi skal vaccinere raske børn mod coronavirus eller lade dem udvikle en naturlig immunitet.

Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS, stiller sig kritisk overfor vaccination af raske børn, da vi mener, at vi ikke på nuværende tidspunkt har tilstrækkelig viden til, at man kan anbefale det lægeligt.