Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Læge om coronakrisen: WHO har ikke udvist rettidig omhu

Set i bakspejlet skulle coronakrisen have været håndteret anderledes fra starten. Og det gælder ikke kun i Danmark.

»Gentagne appeller fra WHO om at øge indsatsen mod spredning af virussmitten prellede tilsyneladende af på Sundhedsstyrelsen. Forløbet udstiller WHOs ringe autoritet og gennemslagskraft,« skriver Doris I. Stenver. Fold sammen
Læs mere
Foto: SALVATORE DI NOLFI

Danske medier flyder i øjeblikket over med kritiske historier om sundhedsmyndighedernes ageren set i forhold til verdenssundhedsorganisationen WHOs udmeldinger om den nye corona-virus, covid-19.

Gentagne appeller fra WHO om at øge indsatsen mod spredning af virussmitten prellede tilsyneladende af på Sundhedsstyrelsen. Forløbet udstiller WHOs ringe autoritet og gennemslagskraft. Og at WHO har sovet i timen.

Set i bakspejlet skulle coronakrisen have været håndteret anderledes fra starten. Mere udfarende og aggressivt. Med rejserestriktioner, test, smitteopsporing og krav om karantæne i langt større omfang, end det rent faktisk skete. Men det gælder ikke kun i Danmark. Det gælder i mange andre lande i og uden for Europa. Globalt er der lige nu de samme udfordringer. Der mangler værnemidler, test-udstyr, sengepladser, respiratorer og personale.

»Indsatsen i flere asiatiske lande fremhæves. I denne del af verden har man med stor effektivitet identificeret, isoleret og behandlet smittede. Men det er ikke WHOs fortjeneste.«


I Berlingske 27. marts siger rådgiver ved WHO Bruce Aylward, at store dele af Vesten har grebet bekæmpelsen af covid-19 forkert an ved at lukke samfund ned i stedet for at fokusere på at bekæmpe smittekæder. Udsagnet rammer WHO som en boomerang. Hvorfor har WHO ikke gjort mere for at forberede verdenssamfundet på fremtidige pandemier? Siden epidemien med en anden coronavirus, sars, i 2003 og pandemien som følge af svineinfluenzaen i 2009, har det kunnet forudses, at pandemier vil være en jævnligt tilbagevendende udfordring i en globaliseret verden. Og hvis det var så enkelt at bekæmpe smittekæder, hvorfor ser vi så nu gigantiske stigninger i antal smittede i Frankrig, Spanien, England og USA?

Indsatsen i flere asiatiske lande fremhæves. I denne del af verden har man med stor effektivitet identificeret, isoleret og behandlet smittede. Men det er ikke WHOs fortjeneste. Asien blev ramt af sars og har derfor haft et stort incitament til at forberede sig på det næste udbrud. En forberedelse, der spænder vidt og som også muliggør overvågning af borgerne ved brug af GPS-data fra mobiltelefoner og brug af kreditkort.

De danske sundhedsmyndigheder lytter til råd fra internationale organisationer. Frem for alt fra det europæiske center for sygdomskontrol og forebyggelse (ECDC), hvis fokus er Europa. De mange foranstaltninger, der er sat i værk i Danmark er i tråd med anbefalinger fra ECDC. Det gælder f.eks. beslutningerne om at skifte fra en inddæmnings- til en afbødningsstrategi, om at prioritere indsatsen til de sårbare befolkningsgrupper, om at teste og smitteopspore i et omfang, der sikrer rationel anvendelse af ressourcerne, og om at sikre overblik over kapacitet i sundhedsvæsnet.

WHO skal spænde vidt, fra fattige tredjeverdenslande til skandinaviske velfærdssamfund. Fra lande med udbredt analfabetisme til lande med en veluddannet befolkning. Fra åbne demokratiske samfund til totalitære regimer. Anbefalinger fra WHO kan derfor ikke udmøntes uforandret overalt.

Anbefalingerne skal passe til de nationale forhold. Og fremfor alt forberedes i rette tid. Det er i det perspektiv, at de danske sundhedsmyndigheders valg og fravalg skal vurderes.

Doris I. Stenver er læge, MPA, konsulent og indehaver af Unique Advice