Sundhedsstyrelsen tilbød i efteråret de to- til seksårige en influenzavaccination. Det skyldes, at det ville kunne halvere antallet af influenzatilfælde i den resterende befolkning, men også, at små børn kan blive meget syge med influenza. De fleste får en mild infektion, men en andel af børnene får komplikationer i luftvejene. Selvom de fleste børn heldigvis ikke bliver alvorligt syge, så det kræver indlæggelse, giver influenza hvert år mange sygedage blandt børnene og deres pårørende – og i nogle tilfælde kan smitten spredes til sårbare personer.
Beslutningen om at tilbyde vaccination til de to- til seksårige illustrerer en tankegang, hvor gavn for den enkelte går hånd i hånd med gavn for samfundet – og det bør ikke være en enlig svale.