Søren Jacobsen Damm har skrevet en kommentar, hvori han klandrer Kunstnernes Efterårsudstilling 2022 (KE22) og tilsyneladende samtidskunsten generelt for at være kvalmende indspist i sin insisteren på uforståelighed.

Jeg bør nok varedeklarere. Jeg har selv et værk med i udstillingen, men dette indlæg er ikke fra en indigneret kunstner, som er harm over at have fået en dårlig kritik. Det er fra en kunstner, som er forbavset over, hvor dårlig den kritik er.