Det er de vilde 20ere igen! Lune aftenbriser valser ned ad Nørrebrogade. De søvnige, rødlige solstråler bliver færre. Himlen er orangerød som Aperol Spritzen foran os, med stænk af boblende håb. Vi er en gruppe unge, der promenerer – i bedste Herman Bang-stil – ned ad gaden. På de udendørs træbænke sidder flere steder et mix af mennesker med læbestift eller neonfarvede damefrisurer.
På engelsk taler man om sex (biologisk køn) og gender (det konstruerede køn). Og gender-mæssigt er disse – formentlig – biologiske mænd foran os, regnbuefarvede i sjælen! En homoseksuel mand fortæller mig, at han er rejst fra en afkrog af Jylland til frisindets metropol: KBH.



