Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Klimavenlig produktion af svinekød risikerer at blive blindgyde for dansk landbrug

Dansk svinekød har et stærkt brand i udlandet og er meget velfortjent berømmet for sin høje kvalitet, men en potentielt mindre klimabelastende græsfodret gris er ikke nødvendigvis af en bedre kvalitet. Den risikerer blot at blive overhalet af plantebøffen.

»Det er for længst gået op for de mere klimabevidste forbrugere, at plantebaserede fødevarer er væsentligt mere klimavenlige end animalsk baserede fødevarer. Det er derfor meget usandsynligt, at de vil begynde at se en mindre klimabelastende gris som et reelt alternativ til at skære ned på kødforbruget,« skriver Christian Bugge Henriksen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Forhandlingerne om en klimaplan for landbruget er nu for alvor skudt i gang med en forventning om et væsentligt bidrag til målsætningen om en 70 procents reduktion af klimagasser i 2030.

Heldigvis er danske landbrugere nogle af de dygtigste i verden og har tidligere vist, at de har en fantastisk evne til at tilpasse sig skiftende omstændigheder. Det er der behov for nu. En af de væsentligste indtægtskilder for dansk landbrug har igennem en længere årrække været eksport af svinekød og levende svin, som p.t. udgør cirka 26 procent af vores samlede landbrugseksport, men på trods af øget global handel med svinekød har den danske andel af verdensmarkedet været faldende siden år 2000.

Svinebranchen under pres

2019 var ganske vist et år med rekordindtjening for den danske svinebranche, men det skyldes først og fremmest en øget global efterspørgsel på svinekød på grund af svinepest i Kina, og i den forudgående ti-årige periode fra 2009 til 2018 havde de danske svinebedrifter som gennemsnit et negativt driftsresultat i fire ud af ti år. Oveni dette er det samlede antal beskæftigede inden for svinebranchen faldet med 17 pct. siden 2008. Endelig viser de nyeste fremskrivninger fra OECD og FAO, at der må forventes faldende realpriser på svinekød frem mod 2029. Disse udfordringer rammer ikke kun svinebranchen, men også de mange planteavlsbedrifter, der producerer foder til svinebedrifterne.

Indtil videre arbejdes der primært på at reducere landbrugets drivhusgasudledninger ved at gøre den animalske produktion mere klimavenlig, blandt andet ved at erstatte protein fra importeret soja med protein fra græs ekstraheret ved hjælp af bioraffinering kombineret med biogasanlæg, hvor gylle fra svineproduktionen omsættes til energi.

Der er imidlertid flere grunde til at forholde sig kritisk til denne strategi. For det første er teknologien til bioraffinering endnu ikke fuldt udviklet og skalérbar, så vi ved reelt ikke, om den kommer til at virke i praksis. For det andet er der ikke foretaget en analyse af, om den samlede miljøbelastning vil være mindre end ved import af afskovningsfri soja. For det tredje vil der være ekstra omkostninger forbundet med produktion af græsfodrede grise, som vil kræve, at der opnås en merpris for smågrise og slagtesvin på det globale marked. Og her er det værd at stoppe op et øjeblik. For der er på ingen måde nogen garanti for, at der vil kunne opnås en merpris for en dansk »klimagris«.

Kan klimavenligt svinekød betale sig?

Dansk svinekød har et stærkt brand i udlandet og er meget velfortjent berømmet for sin høje kvalitet, men en potentielt mindre klimabelastende græsfodret gris er ikke nødvendigvis af en bedre kvalitet. Den får måske et klimastempel, men den får ikke automatisk et kvalitetstempel. Og den får heller ikke automatisk et dyrevelfærdsstempel, som er en anden konkurrenceparameter, der ville kunne give dansk svinekød en fordel på det globale marked. Her står den økologiske og fritgående gris langt stærkere.

»Klimagrisen« har samtidig fået benhård konkurrence fra en overlegen modstander, når det kommer til mindre klimabelastning. De plantebaserede fødevarer, der har et klima- og sundhedsstempel, som svinekødet umuligt kan hamle op med og en årlig vækst på 12 procent, stormer frem på det globale marked, hvilket udgør en alvorlig trussel for rentabiliteten af en i forvejen presset danske svineproduktion.

Plantebøffen overhaler svinekoteletten

Det er for længst gået op for de mere klimabevidste forbrugere, at plantebaserede fødevarer er væsentlig mere klimavenlige end animalsk baserede fødevarer. Det er derfor meget usandsynligt, at de vil begynde at se en mindre klimabelastende gris som et reelt alternativ til at skære ned på kødforbruget.

Og som det fremhæves i den omverdensanalyse, som SEGES udgav i oktober sidste år, forventes det, at den plantebaserede trend for alvor vil tage til i styrke når Generation Z, der også kaldes klimagenerationen, bliver dominerende som forbrugere på verdensmarkedet.

Det er derfor meget risikabelt at foretage store investeringer i bioraffinaderier og biogasanlæg til ekstraktion af græsprotein til svinefoder og energi, der samtidig vil låse landbrugets økonomi fast i dyre lån, og dermed blokere for udviklingen af mere langsigtede og bæredygtige løsninger.

I stedet bør der investeres massivt i at udvikle den plantebaserede værdikæde, så det bliver økonomisk attraktivt og mere overskueligt for den enkelte landbruger at komme i gang med en produktion af protein-, special- og andre højværdiafgrøder, både direkte til humant konsum og til efterfølgende videre forarbejdning og eksport rettet mod det hastigt voksende globale marked for plantebaserede fødevarer.

Christian Bugge Henriksen er lektor og forskergruppeleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet