Klæder skaber folk – på godt og ondt

Det burde være sådan, at vi alle frit kunne udtrykke vores personlige stil gennem det tøj, som vi nu fandt repræsenterede vores personlighed bedst. Men det er sådan, at de fleste af os i vores professionelle virke er nødt til at passe ind i en slags uniformering for at vise, at vi hører til.

»Virkeligheden er, at der er nogle spilleregler, der skal følges for både mænd og kvinder. I stedet for at hidse sig op over, at Birgitte Erhardtsen påpeger denne virkelighed, burde vi hellere bruge tid på at gøre noget ved den kendsgerning, at der er langt færre kvinder end mænd i toppen af dansk erhvervsliv,« skriver Sanne Udsen. Keld Navntoft

For nylig skrev Birgitte Erhardtsen en kommentar, der omhandlede vores nuværende og vores tidligere statsministers tøjstil. Konklusionen var, at en kvinde, der vil gøre karriere i »klassiske« mandefag, gør klogt i at klæde sig neddæmpet, så fokus er på personens kompetencer og personlighed og ikke på hendes tøjstil. Kommentaren var lidt skarpt vinklet, men jeg tror alligevel, at den kraftige reaktion på kommentaren må have overrasket Birgitte Erhardtsen. Mange af de negative reaktioner gik på temaet: »Er vi virkelig ikke kommet videre i 2021?«

Til det er svaret: Både og. Vi er kommet videre, fordi alle – både mænd og kvinder – kan klæde sig mere afslappet end tidligere. Men vi er ikke kommet videre, når vi ser på tallene. Kvinder er stadig i undertal der, hvor magten er. Og selvom magtens uniform har ændret sig over tid, så er den forblevet maskulin.