Sensationsjournalister og feminister indgår for tiden en alliance, der er ligeså virkningsfuld som uhellig: Enhver historie om en bedugget mands opførsel ved en fest skal frem og vendes og drejes offentligt. I hvert fald hvis manden har et navn i offentligheden, og han har været det mindste nærgående.
I ugevis har vi hørt om Morten Østergaards eskapader, som i virkeligheden er ret banale, og som burde kunne tackles, uden at hele Danmark nyfigent følger med. Medierne går imidlertid amok, og mens de kristne armenere i Nagorno Karabakh kæmper for deres frihed, er den danske offentlighed stort set kun optaget af at granske, hvem der rørte hvem på låret hvornår.