Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kan fremtidens fødevarer give gastronomiske oplevelser og redde klimaet?

Kød og grøntsager fra laboratorie-fabrikker lyder som en kedelig fremtid. Vi skal ikke kun spise for at overleve, men også for at leve.

I fremtiden skal vi måske spise burgere med kød, der er dyrket i et laboratorium. Den kunstige burger på billedet er dyrket af professor Mark Post fra Maastricht University i Holland. Foto: David Parry/EPA/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

»Det er ikke nok at overleve« er titlen på Herbert Pundiks erindringsbog. Man skal også leve. Bogtitlen dukker op når man ud fra et gastronomisk synspunkt læser Katherine Richardsons dystre kommentar 8. december om fremtidens fødevareproduktion. Kød og grøntsager fra laboratorie-fabrikker? Det lyder som en meget kedelig fremtid, hvor man kun spiser for at overleve.

Jon Sundbo Fold sammen
Læs mere

Teknologi og masseproduktion skal redde verdens fødevareforsyning og samtidig gøre den mere klimavenlig. Det fører til ringere gastronomiske oplevelser. Vi har fået fødevarer, der er blevet billigere, rigeligere og bakteriefrie. Prisen har været sprøjtemidler og tilsætningsstoffer i maden. Nogle af disse har vist sig at være kræftfremkaldende. Kan vi være sikre på, at fremtidens laboratoriemad bliver fri for tilsætningsstoffer?

Der er fødevare-udviklinger, som peger på en anden vej med et interessant liv med gastronomiske oplevelser til at løse klimaproblemet. Det vrimler med nye, innovative fødevare-produktioner. Fænomener som lokal mad lægger vægt på at frembringe gastronomiske kvalitetsfødevarer, der kun skal transporteres kort. Den økologiske bølge løser måske ikke klimaproblemet, men nogle af sundhedsproblemerne. Der er forbrugerbevægelser for at spise mindre kød, men til gengæld af høj gastronomisk kvalitet.

Køkkenhaverne bliver genopfundet som urban gardening. Convenience food bliver mere udbredt. Det betyder at folk køber hel- eller halvfærdige måltider, f.eks. fra take-away, personale-kantiner eller måltidskasser. Restaurant-sektoren er en af de hastigst voksende erhvervssektorer. Der er stærke bevægelser for at undgå madspild. Alt sammen noget, der flytter indsatsen fra tilsætningsstof-metoden og fossilt energi-forbrug til menneskelig legemlig udfoldelse.

Nydelse

Mange af katastrofe-dagsordnerne bliver til negative oplevelser. Den alternative gastronomiske vej engagerer folk og giver dem positive oplevelser knyttet til mad, både nydelsesoplevelser og eksistentielle oplevelser som at samle madaffald og lave det til smagfulde måltider, som tilbydes f.eks. hjemløse.

»Kan vi hæve ambitionsniveauet, så vi ikke kun sigter på at overleve, men også at leve? Måske er vi som mennesker blevet så dygtige, at det er muligt.«


Dette skal ikke forstås som et argument for, at klimaproblemet ikke eksisterer. Tværtimod, det er utvivlsomt nødvendigt at gøre noget radikalt ved den måde, vi producerer fødevarer på. Den laboratoriemad-fremtid, som Katherine Richardson skitserer, kommer med al sandsynlighed. Men man kunne forestille sig begge veje til fremtiden, både laboratorievejen og den mere gastronomiske oplevelsesvej på én gang.

Kan vi hæve ambitionsniveauet, så vi ikke kun sigter på at overleve, men også at leve? Måske er vi som mennesker blevet så dygtige, at det er muligt. Men hvis samfundets fødevaresystem skal udvikle sig ad denne dobbelt-vej, kræver det, at indsatsen rettes mod udvikling af begge veje. Det gælder forskning, støttepolitik og italesættelse, og især forskningen, hvor næsten alle midler rettes mod den teknologisk-industrielle laboratorievej.