Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Kære venstrefløj. Vi redder ikke planeten med kødfrie onsdage og staycation på Kurhotel Skodsborg

Når det gælder luftforurening, kan vi gøre en konkret, lokal og enorm forskel med løsninger der allerede eksisterer. Hvorfor er det ikke lige så vigtigt at tweete om, som at vi ikke længere må flyve på ferie til Thailand?

David Tarps ser luftforurening som en af klimaets største trussler. Han undrer sig over, hvorfor ingen andre taler om det. ARKIV FOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech Andersen

Mens politikere og meningsdannere på venstrefløjen kappes om at overgå hinanden med klima-aktivistisk symbolpolitik i form af kødfri dage, uddeling af grønne biospande og ekstra skat på flyrejser, så dør folk helt bogstaveligt i tusindtal af en langt mere presserende miljøfare: Luftforurening.

For mens CO2-gasser i luften på kort sigt er ligeså ufarlige som en ko-prut, så er luftforureningen i hovedstadsområdet nu så høj, at Miljø- og Fødevareministeriet estimerer, at 1.700 borgere hvert år dør tidligt som følge af luftforeningen. På landsplan dør 3.600 danskere af at indånde luften, og i hele EU er tallet svimlende 422.000. Alligevel er det snakken om CO2-reduktion, der fylder alt i medierne og i den politiske debat.

David Tarp Fold sammen
Læs mere
Foto: David Tarp SH.

Lad mig slå fast. Vi skal agere i forhold til klimaforandringerne. Men det fuldstændige fravær af forureningsaspektet, der modsat CO2-udledning slår danskere ihjel hver eneste dag, er en gåde for mig. Handler det om uvidenhed? Tror politikerne og medierne, at CO2-gasser også slår folk ihjel?

Man skulle ellers tro, at kampen for luft, man ikke dør af, ville være at finde, når man scroller ned over de grønne politikeres nyhedsfeeds på Twitter. Man skulle tro, at imellem snakken om, at Danmark skal tage et globalt ansvar for klimaforandringerne, ville der også være plads til politik, der ikke kun er med til at redde hele kloden, men også danske menneskeliv. Det kan f.eks. være forbud mod brændeovne og dieselbiler, højere bøder til snyd med partikelfiltre og tekniske løsninger, der kan rense luften til lands og til havs. Kort sagt politik, der konkret ville redde menneskeliv og øge livskvaliteten betragteligt for millioner af borgere i dette land – samtidig med, at vi nedbringer vores CO2-udledning.

De to ting kan nemlig ofte gå hånd i hånd. Udfasning af diesel og benzin til fordel for elbiler er et godt eksempel på dette. Men af uforklarlige årsager er luftforurening ikke politisk sexet nok til at blive adresseret, når man er cool klima-aktivist. Her handler det om at overbevise vælgerne om, at de med symbolske handlinger kan redde kloden for problemer, som mere end noget andet er globale.

Værst står det til blandt Alternativets politikere, hvor kampen om at gøre sig til personlig garant for planetens overlevelse har nået så bibelske proportioner, at partitoppen ikke engang selv tilnærmelsesvis kan overholde de symbolske befalinger, de kaster ned over alle os andre i et omfang, hvor ikke engang Det Gamle Testamente kan følge med. Ironien bliver total, når partiets formand tager et dieseltog på juleferie til Berlin for at være grøn.

Den menneskeskabte klimatrussel er enorm. Men vi redder ikke planeten med kødfrie onsdage og staycation på Kurhotel Skodsborg blandt borgerne i landets laveste postnumre. Det kræver komplekse teknologiske løsninger og gennembrud, som kan udrulles globalt.

Men når det gælder luftforurening, kan vi gøre en konkret, lokal og enorm forskel med løsninger, der allerede eksisterer. Vi kan politisk handle i dag, så mennesker ikke dør af at indånde luften, når de går tur med ungerne langs Søerne. Hvorfor er det ikke lige så vigtigt at tweete om, som at vi ikke længere må flyve på ferie til Thailand?