Kære forbrugerråd – vi lokker ikke unge til at købe noget, de ikke har råd til

I et indlæg fra Forbrugerrådet Tænk tegner direktør Mads Reinholdt et billede af en låneindustri, der opfordrer unge mennesker til et usundt forbrug. Men fremstillingen er ensidig og unuanceret.

»Derfor er det ærgerligt, at Forbrugerrådet Tænk tegner et entydigt billede af, at unge står i en situation, hvor de ikke har mulighed for at fortryde deres køb,« skriver Martin Hein. Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

I en ny undersøgelse har Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden kigget på unges forbrugsvaner og konstaterer, at en stor andel af de unge, der har betalingsvanskeligheder, lokkes til at købe varer, de ikke har råd til, for senere at fortryde deres køb. Den markante kritik rettes blandt andet mod Klarna og vores service »Køb nu – betal senere«. På den baggrund er der en række ting, der skal afklares.

Først og fremmest vil jeg understrege, at Klarna ikke tilbyder kviklån i nogen form. Når man handler med en faktura hos Klarna, har kunden 30 dage til at få varen hjem og tjekke, at den er korrekt. Vi ser, at vores kunder vælger at betale med faktura, fordi de for eksempel ønsker at teste, om skoene har den rigtige størrelse, eller om kjolen passer, ikke fordi de ikke har råd til at betale på købstidspunktet. Det handler altså om præference, ikke betalingsevne.