Det begyndte ellers så fint. »Væk med to procents-besparelserne«, bedyrede socialdemokraternes kulturkæmper Mogens Jensen i valgkampen. »Alle børn skal lære at spille på et instrument,« var kulturminister Joy Mogensens første programerklæring. Så langt, så godt.
Så kom regeringens finanslovsudspil. Til trods for, at nogle områder bliver afløftet to procentsbyrden, gælder det få steder i kulturlivet. Et så indviklet udspil, at selv kulturministeren måtte kløjs i det. Jeg forstår godt, at det er svært for hende at forklare. Men måske bliver det endnu sværere at forsvare. Hvis ikke kulturministeren kæmper for sit ressort, risikerer hun at skrive sig ind i historiebøgerne som ministeren med det store viskelæder. Væk visker hun nemlig både vores fælles kulturelle fortid og fremtid.
