Jeg har cyklet fra Klampenborg til Rungsted og kan nu se, hvorfor cyklister vælger Strandvejen frem for cykelstien

Indtil den dag, hvor en god rute etableres, og bilister holder op med at parkere på cykelstien, må bilister og hurtigkørende motionscyklister deles om kørebanen og vise hensyn.

»Jeg tror ikke, at hurtigkørende motionscyklister vælger kørebanen på Strandvejen for at genere bilister, men snarere fordi der ikke eksisterer en god alternativ rute for hurtige cyklister,« skriver Claus Thorp Hansen. Ólafur Steinar Gestsson

Det er sommer, mange har fundet racercyklerne frem, og hurtige motionscyklister kører på Strandvejen mellem Klampenborg og Helsingør. I et læserbrev 7. juni omtaler Lene Blankholm, der bor i Holte, motionscyklisterne som »jerseyklædte opportunister«, der okkuperer vejen.

Hun ønsker motionscyklisterne væk fra kørebanen, fordi der findes »den fineste cykelsti« på hele strækningen parallelt med Strandvejen.