Danmarks økonomi står stærkt. Regeringens økonomiske redegørelse viser både stigende vækst og beskæftigelse. Men vækst kræver, at virksomhederne har adgang til de nødvendige kompetencer. Manglen på arbejdskraft er fortsat et stort problem.
Der er forslag om at hente arbejdskraft uden for EU, men en mere nærliggende løsning ligger lige på den anden side af Øresund.
Svenske pendlere bidrager allerede markant til dansk økonomi. Dansk Industri anslår, at Øresundspendlerne i 2024 skabte en bruttoværditilvækst på 27 milliarder kroner. Og tusindvis af mennesker i Sverige kan tage job i Danmark, viser en analyse fra Greater Copenhagen.
I Sydsverige findes der mange med uddannelser, som er relevante for danske arbejdsgivere. Og svenskerne vil gerne bruge deres kompetencer i Danmark. For dem er det attraktivt at tage arbejde i Danmark – blandt andet fordi de kan blive boende i Sverige.
Disse tiltag kan gennemføres med det samme:
Samarbejd mellem jobportaler: Øg synligheden af jobmuligheder gennem samarbejde mellem Platsbanken og Jobnet.
Styrk informationstjenesten Øresunddirekt. Gør det lettere for arbejdsgivere og arbejdstagere at navigere i reglerne for grænseoverskridende arbejde.
Gør det billigere at pendle over Øresund. Indfør for eksempel et tilsvarende skattefradrag for Øresundspendlere som for pendlere over Storebæltsbroen.
Find en mere pragmatisk løsning på grænsekontrollen.
Skab et samarbejde mellem svenske Arbetsförmedlingen og STAR for bedre koordinering og optimering af jobmatchning i hele regionen.
Vi har en bro, et fælles arbejdsmarked og et enormt uudnyttet potentiale. Derfor bør vi handle nu, med konkrete tiltag, der gør det lettere at rekruttere og pendle på tværs af grænsen.
Lars Gaardhøj, formand i Greater Copenhagen og regionrådsformand i Region Hovedstaden, og Peter Lanng Nielsen, formand DI Hovedstaden
Cyklister på Strandvejen
Det er en gåde, at der ikke snart kommer restriktioner for at cykle på Strandvejen, der i forvejen er en hårdt presset strækning fra Klampenborg til Helsingør.
Det kan ikke være rigtigt, at disse jerseyklædte opportunister skal have lov til at okkupere vejen, når der parallelt findes den fineste cykelsti på hele strækningen, og at al trafik går i står hver femte meter for at holde tilbage, fordi bemeldte cyklister har besluttet, at hele kørebanen er en cykelrute
Bilisterne overholder gældende regler, så nu må det være på høje tid at lave regler for cykler også.
Lene Blankholm, Holte
Danskens sang og mejselslag
Jarl Cordua fortjener tak for sin kommentar 28. maj. I sin berettigede kritik af udlandsdanskeres vilkår i forhold til den danske stat tager Cordua udgangspunkt i H.C. Andersens vidunderlige fædrelandssang fra 1850 »I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme.«
Men når Cordua opfatter linjen »Et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag« som en hyldest til danskernes industrielle virkelyst og foretagsomhed også uden for landets grænser, er der desværre tale om en fejlfortolkning.
H.C. Andersen brugte helt bevidst ordet »mejselslag« i stedet for »hammerslag«, for dansk industri var dengang stort set ikkeeksisterende. Selv den første danske jernbane fra København til Roskilde i 1847 måtte købes fiks og færdig i England og opstilles af engelske ingeniører. Danmarks eksport bestod mest af korn og heste til de krigsførende stormagter.
I stedet ønskede H.C. Andersen at lovprise de ting, som alle danskere kunne være stolte af: Det danske sprog, den danske natur, den danske forhistorie, alt dette sammenfattet i det luftige begreb »den danske ånd i naturen«. Nogle få danske genier bragte denne ånd til udlandet gennem deres værker, først og fremmest H.C. Ørsted, der blev verdenskendt for sin berømte afhandling om elektromagnetismen fra 1820, af praktiske grunde skrevet på latin og derfor utilgængelig for de fleste. Men gennem kunstens verden lykkedes det andre genier at gøre den danske ånd kendt og forstået både i Danmark og i udlandet.
Med »mejselslag« tænkte H.C. Andersen derfor ikke på landsbysmedens hestesko eller den gryende danske industri. Han tænkte på den verdensberømte billedhugger Bertel Thorvaldsen. Og med »danskens sang« tænkte den kære digter såmænd på sig selv.
Christian Aage, Hørsholm
Plastskruekapsler
Der har været stor og forståelig irritation over de nye plastskruekapsler, som er fastgjorte til deres sodavandsflasker og mælke- eller juicekartoner. Men under et besøg i Grækenland så min kone og jeg nogle langt bedre løsninger på fastgørelsesproblemet, blandt andet på mineralvandsflasker fra mærket »Mitsikeli«.
Kapslerne er støbt i ét stykke, og det centrale i løsningerne er, at dele af kapslen udgør to små elastikker, som dels strammer fastgørelsesringen op, så kapslen ikke drejer i åben tilstand og dels fastholder kapslen i en position vinklet væk fra udløbsåbningen i den åbne tilstand; man kan altså drikke af sodavandsflasken næsten uden gener fra kapslen.
Og selvfølgelig omfatter løsningerne også anbrudssikring, så man kan se, om forseglingen har været brudt og flasken åbnet.
Man kan undre sig over, at disse løsninger ikke har fundet vej til Danmark. Men måske er græske producenter bare smartere end danske.
Jens Ulrik Madsen, Virum
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
