Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Hvorfor prøver vi ikke med atomkraft?

Den grønne konservatisme bygger på generationspagten, at vi har taget jorden fra de døde, og skal give den videre til de endnu ufødte.

Det er på tide at forske seriøst i atomkraft. Atomkraft har nemlig mange grønne fordele, skriver Kasper Støvring. Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Venstrefløjen vil gerne bruge større milliardbeløb til grønne initiativer. Det bekræfter, hvad de fleste mener om økologi, naturbevaring, klima- og miljøpolitik, nemlig at det er en venstreorienteret dagsorden.

Men det er helt forkert. Den grønne agenda er nemlig i sit væsen konservativ. Det handler ikke blot om miljøpolitik, men om meget mere: om moral og kultur, om selve det at høre til på et sted, at føle for sit hjem og sin nation og beskytte sine omgivelser.

Kasper Støvring Fold sammen
Læs mere

Til grund for den grønne konservatisme ligger en generationspagt: Vi har overtaget jorden fra de døde, og skal give den uspoleret videre til de endnu ufødte. Men der ligger også et konservativt forsigtighedsprincip til grund. Mange venstreorienterede fastholder forsigtighedsprincippet, når det gælder spørgsmålet om menneskeskabt klimaforandring: Vi ved det ikke med sikkerhed, men alene risikoen gør, at vi må tage vores forholdsregler og udlede mindre CO2. Men de venstreorienterede glemmer dette gode princip, når det angår indvandring: Lad os åbne vores lande, for vi skal nok få integreret indvandrere. Det tager bare tid. De fleste højreorienterede gør det stik modsatte: De er forsigtige, når det angår indvandring, men vil gerne risikere at ødelægge vores fælles miljø og klima.

Jeg er altså enig med mange venstreorienterede, men i modsætning til dem mener jeg, at motivationen til at arbejde for den grønne dagsorden skal komme nedefra og gennem en omsorg for vores nære livsbetingelser. Altså fra lokale og nationale initiativer. Den grønne dagsorden skal ikke reguleres ovenfra. Også i denne sag skal man nemlig have befolkningerne med.

Grøn atomkraft

Når jeg tilmed spørger mine venstreorienterede bekendte, om ikke det var på tide, at vi prøver at sikre miljøet ved at bruge atomkraft, mister jeg helt deres sympati. Så er det som at se ansigter, der før var åbne, stivne i en frygtsom grimasse, som kunne ansigtet hvert øjeblik knuses som det fineste porcelæn.

Men jeg mener det faktisk. I det mindste kunne vi begynde at forske seriøst i atomkraft. Atomkraft har nemlig mange fordele, som fysikeren Thomas Grønlund Nielsen har argumenteret for i sin nye bog »Den grønne atomkraft«. Ifølge forfatteren er der ligeså meget tilgængelig energi i et gram uran som i et ton kul. Det samme gælder for thorium, som er et andet grundstof, der overvejes som et alternativ til uran. Og hverken uran eller thorium er sjældne grundstoffer. Der findes store forekomster af disse grundstoffer, der kan række mange hundrede år ud i fremtiden.

Atomkraft er tilmed meget materialebesparende. Der bruges ifølge Thomas Grønlund Nielsen f.eks. 500 gange mindre stål per energienhed i forhold til vindmøller. Mængden af affald fra atomkraft er ligeledes lille og håndterbar. Atomkraft er også CO2-fri og kan køre stabilt døgnet rundt. Man er altså ikke afhængig af, om vinden blæser. Atomkraftværker behøver desuden langt mindre plads end både solceller og vindmøller og syner derfor meget mindre i landskabet end de hæslige vindmøller.

Er atomkraft så farligt? Det hører vi jo altid. Argumentet blandt fortalerne for atomkraft er, at nye reaktorer, der er under udvikling, vil blive meget mindre. Dermed bliver de i sig selv mere sikre, fordi reaktoren bedre kan komme af med sin varme. Det har altid været det kritiske spørgsmål, når man diskuterer faren ved atomkraft. De nye reaktorer kommer også til at køre på flydende brændsel. Dermed vil de ikke nedsmelte, og i det hele taget kan denne type reaktor fremstilles langt mere sikker, således at risikoen for radioaktivt udslip vil være minimal. Ved anvendelse at thorium undgår man endda akkumulering af plutonium, og det gamle plutoniumaffald kan brændes af i en thorium reaktor.

»Argumenterne for atomkraft lyder så lovende i en tid, hvor vi risikerer meget alvorlige miljø- og klimaforringelser.«


Er atomkraft så dyrt? Der er, så vidt jeg ved, ikke noget materiale- eller produktionsmæssigt, der gør atomkraft dyrt. Det, der hidtil har gjort atomkraft til en dyr affære, er godkendelsesprocedurer og ekstra sikkerhedssystemer. Men også det er der løsninger på.

Jeg er ikke selv ekspert på området, overhovedet, men jeg synes, at argumenterne for atomkraft lyder så lovende i en tid, hvor vi risikerer meget alvorlige miljø- og klimaforringelser, og hvor de hidtidige tiltag har været mangelfulde. Så vi burde da i det mindste begynde at tage bæredygtig atomkraft alvorligt og forske i det. Men det ser dog ud, som om det desværre har lange udsigter.