Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Atomkraft er eneste mulighed for at håndtere klimaforandringerne

Gennem film og enøjet propaganda er atomkraft i den grad lagt for had. Men det er der ingen grund til.

»Hvert år dør der over to millioner mennesker af luftvejssygdomme pga. anvendelse af verdens foretrukne energikilde - kul,« skriver Kim Bjørnstrup, der spørger om atomenergi kan være løsningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: LEE JAE-WON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»J'accuse« (jeg anklager) politikerne og miljøkrigerne for mangel på ansvar, når de konsekvent nægter at diskutere atomkraft som et CO2-frit og sikkert alternativ til fossilt brændstof.

Gennem film og enøjet propaganda er atomkraft i den grad lagt for had. Lige efter uheldet på Three-Mile Island atomkraftværket i USA udkom filmen Kinasyndromet baseret på en fiktiv kernenedsmeltning i et kernekraftværk. Dustin Hoffmann fremstillede her effektivt og dramatisk skrækscenariet, at atomkraftværkets kerne ville brænde igennem til kineserne på den anden side af Jorden. Denne opfattelse af atomkraft kom til at præge opfattelsen af teknologien i mange lande indtil i dag på trods af, at det aldrig er sket. Nu står vi imidlertid over for nogle gevaldige udfordringer med brugen af fossilt brændstof. Så det er på tide, at politikerne og klimakrigerne tager ansvaret for en åben og faktuel diskussion.

Hvert år dør der over to millioner mennesker af luftvejssygdomme pga. anvendelse af verdens foretrukne energikilde, kul. Samtidig er der en del, der tyder på, at det fossile brændstof delvis medvirker til den globale opvarmning gennem udledningen af CO2. Atomkraft er energikilden, der over de sidste 50 år har leveret CO2-fri energi næsten risikofrit til en lang række lande, herunder lande som Sverige, Schweiz, Frankrig og USA. De har herved reduceret deres CO2-»footprint« til langt under verdensgennemsnittet, uden at verden af den grund er gået under i et kinasyndrom. Og ja, de har klaret udfordringerne med affaldet uden uheld jf. den i øvrigt veldokumenterede bog »A bright future« af forfatterne Joshua S. Goldstein og Steffan A. Qvist. Læs den, før du farer i blækhuset med de sædvanlige dogmer.

Kim Bjørnstrup Fold sammen
Læs mere

Mere end 800 millioner af Jordens befolkning lever fortsat for et beløb på under 1,9 USD om dagen, og milliarder lever langt under vores økonomiske niveau. Disse mennesker har med fuld ret en ambition om at nå op på et økonomisk niveau på højde med os. Dette kræver energi, masser af energi, og det er naivt at tro, at dette kan ske gennem sol og vind. Der er faktisk ingen sol om natten, og der er ofte vindstille.

Ifølge Markandya og Wilkinsons »Electricity Generation and Health« dør 30 personer i produktionen af hver energienhed målt som Tetra Watt produceret ved kul, men kun 0,1, hvis der produceres den samme energi ved atomkraft. Atomenergi medfører altså 300 gange færre dødsfald pr. produceret energienhed.

»Det er på tide, at politikerne og klimakrigerne tager ansvar.«


Ifølge bogen »A bright future« er der ikke et CO2-molekyle af håb for, at vi kan begrænse den globale opvarmning ved at installere vindmøller og solpaneler. Vi kommer ikke til at nå målet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader celsius. Hvis landene blot overholder de tilsagte begrænsninger, vil vi nå en stigning på tre grader celsius. Hvis landene, der allerede har opsagt aftalen (bl.a. USA og Brasilien) bare kører frit videre, vil vi nå en 4,5 graders stigning. Så bliver det ikke sjovt at bo i lavtliggende lande og kystområder som følge af den massivt højere vandstand.

Hvis vi virkelig har ambitioner om at gøre noget, må vi i gang med en effektiv de-karbonisering af den eksisterende energiproduktion og her ligger atomkraft ligefor. Det er på tide, at politikerne og klimakrigerne tager ansvar.