Hvorfor al den københavnerbashing?
Vi frygter, at ingen kommer til at vinde ved regeringens forslag om at udflytte uddannelser. I værste fald kan resultatet blive, at færre unge vil stå med en videregående uddannelse.

Vi frygter, at ingen kommer til at vinde ved regeringens forslag om at udflytte uddannelser. I værste fald kan resultatet blive, at færre unge vil stå med en videregående uddannelse.

Regeringen har lagt en plan for et Danmark med en bedre uddannelsesbalance. Den går kort fortalt ud på at spare to milliarder kroner, skære op til ti procent af uddannelsespladserne i de store byer og politisk placere enkeltuddannelser rundt om i landet.
Planen hviler på en hypotese om, at man har centraliseret de seneste 20 år på de videregående uddannelser. Men tænketanken DEA har vist, at der er kommet mere videregående uddannelse i hele Danmark, ikke kun i København eller Aarhus.