Hvis de offentligt ansatte skammede sig noget mere, kunne vi muligvis undgå alle skandalerne
Kan stat og kommuner skabe en bedre offentlig sektor ved at bruge tillid som ledelsesværktøj i stedet for kontrol og bureaukrati? Det korte svar er muligvis ja, men den nuværende offentlige sektor kan få svært ved det.
»Statsministeren har igen sat tillid til de offentligt ansatte på dagsordenen. Det samme har skandaler om misbrug af midler, såsom den nyeste i Forsvaret. Vi skal have tillid fremfor kontrol hedder det, men er det realistisk?« spørger Stefan K. Sløk-Madsen.
Stefan K. Sløk-Madsenph.d. og uddannelsesleder ved CEPOS
Statsministeren har igen sat tillid til de offentligt ansatte på dagsordenen. Det samme har skandaler om misbrug af midler, såsom den nyeste i Forsvaret. Vi skal have tillid fremfor kontrol hedder det, men er det realistisk? Tillid bygger på ansvarlig opførsel, og ansvarlig opførsel bygger på, at man føler sig skyldig, hvis man er generelt uansvarlig og skammer sig, hvis man i specifikke situationer bryder tilliden, der er udvist. Tillid til den offentlige sektor er meningsløs, hvis vi ikke tør tale om skam.
Stefan K. Sløk-Madsen Ida-marie Ronby Olsen
Jeg har sammen med andre forskere foretaget eksperimentel forskning om skam som et ledelsesværktøj til regulering af ønskelig adfærd i organisationer. Vi fandt en positiv sammenhæng mellem skam og lydighed. De få andre videnskabelige studier om emnet har fundet lignende prosociale sammenhænge, såsom at sandsynligheden for at føle skam kan forpligte mennesker på hinanden og på opgaver. Men vi ved stadig meget lidt om, hvordan ledelsesmetoder, der bruger moralsk anvisning, bedst kan udføres, og hvad effekterne af dem er på kort og lang sigt.
Del:
Andre læser også
Kommentatorer
Silkeaberne i embedsmandsstanden har snorksovet – nu skal der ryddes op
Kommentatorer
Der er brug for at øge både arbejdsudbud og produktivitet
Opinion
Uden New Public Management var Danmark et fattigere og mere ulige land