Hvad blev der af de unges statsminister?

De fleste kan være enige om, at der er udfordringer med fordelingen på visse gymnasier. Men ikke alle problemer har en politisk løsning stående ligefor, og det er tilfældet her.

»Vi husker nok alle valgsloganet, hvor Mette Frederiksen slog sig fast som børn og unges statsminister. Set i lyset af det nuværende lovforslag stråler hykleriet,« skriver Rebekka Klarskov Larsen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Så blev den triste nyhed segmenteret. Unges ret til frit at vælge den ønskede ungdomsuddannelse er ikke længere af særlig vigtighed. Hvad unge måtte have af interesser, faglige baggrunde, sociale mønstre og ønsker i øvrigt er alt sammen underordnet. Det væsentlige er forældrenes indkomst. Årtiers snak om, at unges muligheder var uanede til trods for forældrenes manglende muligheder, var blot tomme ord. For i sidste ende er de unge efter den nye gymnasiereform ikke andet end deres forældres selvangivelse.

Ny aftale ændrer optagelsessystemet, så elever fremover fordeles ud fra forældrenes indkomst, så andelen af elever fra familier med høje og lave indkomster svarer til det omkringliggende samfund.