Hovedproblemet er forholdet mellem mænd og sundhedsvæsnet
Formålet med sundhedsreformen er – hedder det sig – at der handles i forhold til ulighed i sundhed. Og her ser vi en kæmpe ulighed, når det gælder mænds dårlige overlevelse af sygdomme.

Formålet med sundhedsreformen er – hedder det sig – at der handles i forhold til ulighed i sundhed. Og her ser vi en kæmpe ulighed, når det gælder mænds dårlige overlevelse af sygdomme.

Folketingets Sundhedsudvalg har været så venlige at videresende Forum for Mænds Sundheds udspil om sundhedsreformen til Sundhedsminister Magnus Heunicke med ønske om hans kommentarer til dette udspil for at få mænds sundhed på dagsordenen i reformen.
Sundhedsministeren skriver i svaret, »at mænd lever fire år kortere end kvinder, at der generelt er flere mænd end kvinder der ryger, og at flere mænd end kvinder drikker (…) Det skal vi tage alvorligt«. Han skriver også, at »Forum for Mænds Sundhed løfter en meget vigtig dagsorden«.