Henrik Dam afviser anklager fra Nikolaj Bøgh: Du ser spøgelser
Desværre for Nikolaj Bøgh og andre med hang til kulørte konspirationsteorier er virkeligheden ikke så dramatisk, som hans debatindlæg giver indtryk af.

Desværre for Nikolaj Bøgh og andre med hang til kulørte konspirationsteorier er virkeligheden ikke så dramatisk, som hans debatindlæg giver indtryk af.

Den konservative Nikolaj Bøgh ser spøgelser, når han tror, at jeg er ude på at omskrive historien ved at ændre sammensætningen af de portrætter, der hænger i Samtaleværelset i Folketinget (Berlingske 18. januar).
Han beskylder mig for at lade borgerlige statsministre forsvinde i glemslens mørke, fordi nogle er taget ned, efter at de har hængt i Samtaleværelset i mere end 100 år.